Tidligere reality-deltager Irina Babenko mærker for alvor konsekvenserne af at have deltaget i Fristet på TV3. Hun havde for rullende kameraer sex, og sexklippene ligger nu på nettet hvor alle kan se dem. Det piner Irina meget og hun føler sig billig og fornemmer mange potentielle kærester springer fra, når de kan se den slags klip på nettet.
Pernille Nygaard, som gjorde sig dummere end hun var i Paradise Hotel, har fået øgenavnet "Dumme Pernille" og det er bestemt ikke alle i hendes fødeby Frederikshavn, som har et positivt indtryk af hende. Hun kæmper med at slippe ud af rollen som dum reality-stjerne. Det synes hendes agent ikke er en god idé, da det er blevet hendes varemærke. En aften i byen oplever hun trusler og vold, da hun har kameraet med ude og filmer sig selv.